Hilsen fra Sydfrankrig

Så er vi faldet godt på plads i det sydfranske. Det tog lidt tid oven på al dramaet i lufthavnen, men jeg har nu fået ro på i krop og sind igen. Her hvor vi er; i den lille by La Faviere lidt syd for St. Tropez, står den kun på afslapning og massere af forkælelse. Vi har fået udarbejdet en rutine, som vi dagligt følger. De fleste dage har vi stået op lidt i syv, for at se den smukke solopgang. Mine bedsteforældre har nemlig en plads, hvor der er panoramaudsigt over havet, så her sidder vi gerne ude foran campingvognen og ser solen stå op. Derefter er der morgenmad; et baguette min bedstefar har hentet og dertil stort ostefad med alt inden for oste. Så sidder vi alle tre og læser; jeg er i fuld gang med Jakob Ejersbos Afrikatriologi, som jeg varmt kan anbefale alle rejsesyge mennesker og folk med en forkærlighed for Afrika. Når vi når på den anden side af middag, tager vi ned på standen. De første dage var vandet varmt og behageligt, men de seneste par dage har vinden skiftet retning, så nu er vandet blevet iskoldt. Men jeg er en viking, så jeg skal have min daglige dukkert – uanset vind og vejr. Når vi har fået varmen igen, går vi op til campingvognen, hvor de gamle begynder madlavningen. Når maden er klar åbner vi en flaske rosé, som vi deler til maden – og så går snakken bare. Vi går tidligt seng, så vi er klar til den næste dag. Jeg er efterhånden faldet godt til i denne rutine, og det passer mig super, at der ikke sker det store. I dag er vores sidste dag her på pladsen. I morgen tidlig kører vi mod den lille by Cotignac, hvor mine bedsteforældre skal tilbringe to måneder, og jeg skal tilbringe 10 dage.