Vejen til toppen

Allerede efter faa dage her paa platformen, blev vi enige om, at det kunne vaere sjovt, at forsoge at bestige Mount Kenya. Da det er noget der kraever tre dage, skulle vi bruge en forlaenget weekend, og saadan en havde vi d. 26.-28. december. Vi fik derfor booket oplevelsen, og fredag vae det saa endelig tid til at komme afsted. Dagen startede halv ni om morgenen, hvor vi blev hentet af en taxa og kort hen til bureauet, vi havde booket turen ved. Her fik vi lige de sidste informationer, og lejet alt det udstyr vi skulle bruge. Da der omsider var styr paa det hele, korte vi afsted. Da vi ankom til gaten,blev vi budt velkommen med laekker frokost, og saa var det ellers tid til at starte den forste vandring. Vi havde to og to pakket toj mm. i store rygsaekke, og vi havde paa forhaand betalt 10 dollars hver for at faa baerere til at baere dem, saa vi kun skulle baere paa en lille rygsaek hver med snacks, vand og andre nodvendigheder. Vi fik afleveret bagagen til de to baerere – den ene gik i forvejen med en rygsaek, mens den anden smaekkede de to resterende tasker paa ryggen (!), og vandrede den forste straekning med os. Den forste tur tog ca. tre timer, og endte ved den forste camp, hvor vi skulle have aftensmad og overnatte. Vi var fuldstaendigt udmattede, saa vi smuttede ret hurtigt i seng. Naeste morgen stod vi op klokkem seks, klaedte os paa i varmt toj (der var virkelig koldt!!), spiste morgenmad, pakkede alle vores ting sammen, og saa var det ellers afsted igen. Denne gang ventede der os en 7 timer lang vandretur op og ned af diverse stejle bakker, bjerge og dale for at komme frem til camp nummer 2. Turen var usandsynlig lang og haard, for det var bare op og ned af bakke hele tiden og saa var luften utrolig tynd fordi vi allerede her var saa hojt oppe. Luften var utrolig kold, saa det gjalt om at holde sig igang. Man fik heldigvis lynhurtigt varmen af at gaa, men saa snart vi holdt pauser, blev man isende kold, saa det var hele tiden af og paa med tojet. Efter at havde vandret i usandsynlig lang tid, ankom vi omsider til camp nummer 2. Her fik vi en kop the at varme os paa, Vi fik pakket ud, spist aftensmad, og klokken syv gik vi alle i seng, for vi skulle MEGET tidligt op for at gaa den sidste straekning til toppen. Efter nogle timers sovn, blev vi vaekket klokken 2 om natten. Vi klaedte os paa i alt vores varme toj, gik ud og drak en kop the og spiste nogle kiks, og da klokken blev 3, var det tid til at starte turen med pandelamperne. Turen startede stille og roligt i langsomt tempo og med en forholdsvis lav stigning, men der skulle ikke gaa laenge for stigningen bloev storre, og man for alvor kunne maerke den tynde luft. Vi gik og gik og gik, og selvom det gik langsomt, maatte man hive efter vejret. Undervejs holdt vi nogle smaa pauser for lige at drikke lidt vand, og for lige at vende os til hojden, men da der var minusgrader og bidende koldt, kunne vi ikke staa stille ret laenge af gangen. Jo laengere vi gik, des haardere blev udfordringen med hojden og den tynde luft. Jeg begyndte at faa ret ondt i hovedet, og en voldsomt kvalme, og laenge gik der ikke for jeg laa og kastede op. PIS ogsaa!! Naa, men staedig som jeg er, ville jeg ikke lade mig slaa ud af det, og guiderne fortalte mig ogsaa, at det er et ret normalt symptom at faa, naar man kommer op i hojden, saa jeg fortsatte turen op. Vi gik og gik, og man kunne efterhaanden ane paa de omkringliggende bjerge, at vi var kommet ret hojt op. Det kunne jeg ogsaa maerke paa min krop, som blev mere og mere svag og daarlig. Jeg kastede stadig op flere gange, men jeg fik kaempet mig frem. Efter ca. to timer, var vi kommet saa hojt op, at det ikke laengere var muligt at gaa. Det var op paa alle fire, og saa ellers kravle op og over klipperne. Det var ret skraemmende, for der var bare lodret ned, saa det gjalt om at holde balancen – heldigvis er jeg ikke hojdeskraek. Dette sidste stykke vae simpelthen den haardeste jeg nogensinde har oplevet. Vores sode guide havde heldigvis taget min sygsaek for mig, saa jeg ikke havde den at slaebe paa, men jeg maatte alligevel smide mig ned flere gang i ren udmattelse. Jeg kaempede og kaempede, og kom omsider saa hojt op, at man kunne se toppen. Det allersidste stykke skulle man klatre 8-10 trin op. Jeg fik samlet mod til mig, og med hjaelp fra guiderne fik jeg omsider kaempet mig op. Jeg smed mig bare ned da vi var kommet op, og min opkast fortsatte ogsaa her. Efter lige at havde sundet mig i et par minutter, fik jeg rejst mig op og kigget paa den fantastiske udsigt. Vi ankom til toppen klokken halv syv, og det passede med, at det vae der solen var ved at staa op. Udsigten og lyset var det mest fantastiske jeg nogensinde havde oplevet, og det gav mig energi til at gaa rundt og nyde udsigten, og faa taget billeder. Noooj hvor var det vildt. Jeg blev fuldstaendig overvaeldet af glaede, for havde sagt til mig selv, at jeg ikke ville klare det, naar jeg blev saa daarlig, men det gjorde jeg altsaa. YEEEES!!!!! Efter at have nyt sejren og udsigten, var det blevet tid til nedstigningen. Vi var alle fuldstaendigt odelagte i kroppen, men jeg, der havde kastet saa meget op, var fuldstaendig tappet for energi og styrke. Det var en kaempe udfordring at komme ned, men jeg havde hele tiden en guide til at hjaelpe mig. Efter et par timer, kom vi omsider ned til campen, og gik ind og spiste noget morgenmad og sundede os paa den vilde oplevelse, Det var virkelig rart at komme ned og faa lidt vand og mad! Jeg fik ret hurtigt samlet krafter til mig, og efter at have pakket vores ting sammen, var det tid til at vandre HELE vejen tilbage til den forste camp. Pyyyha, hvor var det en lang tur. Jeg havde sindssygt ondt i hele min krop, og var fuldstaendig udmattet, saa turen var bare uendelig lang og haard. Vi vandrede og vandrede og vandrede og ENDELIG naede vi campen, hvor vi spiste frokost, og saa var det ellers bare ind i en taxa og hjem til platformen.

Hold fast mand, hvor var det en haard tur!! Har aldrig oplevet noget lignende, men det var samtidig noget af det mest fantastiske, og sejrfolelsen over at have klaret det er uvurderlig!! Alle andre var enige om, at dette var en onced in a lifetime experience, men jeg er nu ikke saa sikker paa, at jeg ikke kunne finde paa at bestige et andet bjerg en gang ude i fremtiden. Haardt det var det, men 100 procent alle anstrengelserne og pengene vaerd!!!