Og så blev det Tanzania

Ikke nok med at d. 31. var nytårsaften, det var også vores sidste dag i Nanyuki. Dagen startede med endnu en gang lækre danske pandekager – mums! Efterfølgende stod den på evaluering og afslutning på hele højskoleopholdet. Vi var alle enige om, at det har været den mest fantastiske måned nogensinde, og at det virkelig har oversteget alle ens forventninger! Fordi vi var et lille hold på kun seks personer, var vi en af de allermindste hold nogen sinde, men både os og alle undervisnerne var enige om, at det kun har været en fordel for os at være så få, da vi har sluppet for konflikter. Vi har som gruppe fungeret perfekt – nærmest som en lille familie.
Efter evalueringen var det tid til at pakke og rydde op, for vores sidste aften skulle tilbringes i Nanyuki by. Vi var nemlig blevet inviteret til BBQ og bålhygge ved en af de lokale venner, vi havde fået; en pige ved navn Bobby. Vi fik pakket færdig, taget afsked men platformen og de ansatte, og så var det afsted mod byen, hvor vi lige smuttede forbi vores hotel for at aflevere vores ting, inden vi kørte hen til Bobby. Bobby boede ret pænt; et stort og pænt hus (ikke lavet af ler), og med have til og det hele til. Midt I haven var der blevet lavet et stort bål, hvoromring der sad en del mennesker, og inde fra huset spillede der musik. Efter at have hygget lidt tid kom maden, bestående af ged (surprise). Hele aftenen gik med hygge – der kom hele tiden flere og flere mennesker til, og flere af dem, var nogen vi havde mødt før, så det var virkelig sjovt at snakke med dem. Aftenen gik med hygge, sjov og dans, og vi kom godt ind i det nye år. Vi tog forholdvis tidligt tilbage på hotellet, for vi skulle nemlig tidligt op for at køre til Nairobi. Vi blev hentet af taxaen klokken 9 næste morgen, og kørt den 4 timer lange tur mod Kenyas hovedstad. Vi ankom til vores hotel i Nairobi, Y.M.C.A som det hedder (haha) og fik tjekket ind, hvorefter vi fandt ud af, at der på hotellet var swimming pool. LÆKKERT!! Vi skyndte os at hoppe i badetøjet og ud i poolen. Vejret i Nairobi var endnu varmere end i Nanyuki, så det var VIRKELG tiltrængt med en dukkert. Efterfølgende havde vi planlagt, at vi ville ud og besøge den kæmpestore slum, som er belligende i byen. Vi blev hentet på hotellet klokken halv tre af vores guide, og sammen tog vi en bus ud mod slummen. Slummen bestod af en masse små, faldefærdige blikskure og lerhytter. Tydeligvis ret fattigt område, men faktisk overraskende hyggeligt! Folk var glade og smilende, alle børnene råbte “how are you?” til os (tydeligvis det eneste engelsk, de kunne, men hyggeligt nok alligevel), og alle blev vildt glade, når vi hilste på dem med et “habari?” eller “jambo” 🙂 Forholdene i denne slum, virkede bedre end i Dharavi i Indien, for der var blikskurene kæmpehøje og tætte, så der var meget lidt luft sammenlignet med her. Efter at have vandret rundt i ca. halvanden time, tog vi bussen tilbage til byen, hvor vi fandt en restaurant og spiste en gang aftensmad. Efterfølgende tog vi tilbage på hotellet, hvor vi hyggede lidt og ellers gik tidligt i seng. Næste morgen ringede vækkeuret klokken kvart over seks, og en halv time efter blev vi hentet af en taxa, som kørte os hen til den bus, som skulle køre os videre til Tanzania. Det var så også her, hvor vi desværre blev nødt til at sige farvel til drengene, som skulle flyve videre til Mozambique. Bussen kom, og vi var blevet lovet en luksusbus, hvilket det egentlig også var, men vi fire piger fik tildelt bagsæderne, hvor der var langt mindre komfort, og minimalt med benplads, og nå ja, ingen aircondition. Jeg var do så heldig at få den eneste plads ud til midtergangen, hvor vi stillede et par tasker, så jeg kunne sidde men benene oppe – skønt – og en gang imellem var vi heldige, at dem foran os hurtigt åbnede vinduet lid. Efter en laaaang tur, ankom vil grænsen, hvor vi først skulle udfylde en masse papirer, for at vi kunne forlade Kenya, og efterfølgende skulle vi så gå det sidste stykke over grænsen til Tanzania, hvor også skulle udfylde en masse papirer, for at kunne få visum. Vi skyndte os så meget vi kunne, og var da også nogen af de allerførste ved slusen, men her kom den Afrikanske ineffetivitet virkelig til syne, for da vi efter at have udfyldt alle papirerne, givet dem pengene for visumet, et billede og vores pas, blev vi henvist til en sofa, hvor vi skulle sidde og vente på vores visum. Fair nok, at det ville tage lidt ekstra tid at lave vores arbejdsvisumer, modsat alle andres turistvisumer, men det var først halvanden time og 3 fulde busser (!) senere, at vi omsider fik udleveret vores pas med div. stempler og klistermærker. Pyha, hvor blev ens tålmodighed sat på prøve der, og resten af bussen var også ret trætte af os, da vi omsider kom. Nå, men nu var vi altså omsider kommet til Tanzania. Her er klart vamere end i Kenya, og denne del af landet, var rigtig frodigt. Efter yderligere to timers kørsel ankom vi til Arusha, hvor Mellemfolkeligt Samvirkes tanzanianske platform ligger. Her skal vi være et par dage, for vi skal lige møde vores kordinator og have lidt mere undervisning, så vi på søndag er klar til at tage ud til vores familier. Vilde og Amalie bliver her i Arusha, og Nora og jeg tager videre til Moshi, en by beliggende en lille time herfra, så vi har heldigvis gode muligheder for at mødes i weekenderne.