At være på højskole og frivillig gennem Mellemfolkeligt Samvirke

Top 10 safariparker i Afrika

img_1559

Man kan ikke sige Afrika uden automatisk at tænke safari. Safari er swahili og betyder og rejse, og jeg er sikker på, at det er de færreste, der ikke har safari på deres bucketlist. Det havde jeg i hvert fald, og de gode safariparker i Tanzania, var en væsentlig grund til, at det netop var Tanzania, jeg valgte som mit land at være frivillig i.

Jeg har her givet mit bud på, hvilke nationalparker i hele Afrika, der er mest værd at besøge. Nogle af stederne har jeg været, og andre af stederne har jeg stadig til gode at besøge.

1. Ngorongro Conservation Area, Tanzania
Her er, efter min mening, Afrikas bedste safaripark. Ngorognoro parken ligger inde i verdens største, lukkede
vulkankrater, og fordi arealet er begrænset, er der her enorm koncentration af dyr. For her bor nemlig
omkring 25.000 større pattedyr, så der er stor mulighed for både af se løver, leoparder, de sjældne
næsehorn og massere af andre store dyr.

2. Kruger National Park, Sydafrika
Her er den største og den mest kendte safaripark i hele Sydafrika. Her lever den største koncentration af
dyr i hele Afrika, og Kruger park huser 147 arter pattedyr. Her i parken er der rig mulighed for at spotte
alle the big five dyrene, da her både bor hvide- og sorte næsehorn.

3. Maasai Mara National Reserve, Kenya
Maasai Mara er opkaldt efter de maasaier, der lever omkring nationalparken. Maasai Mara er den mest kendte
safaripark i Kenyaen, og dyrelivet er her stort. Mest af alt er Maasai Mara kendt for den store årlige
migration af gnuer og zebraer. Kom i juli-oktober, hvis du vil opleve migrationen.

4. Serengeti National Park, Tanzania
Er en stor og kendt nationalpark i Tanzania. Serengeti ligger i forbindelse med Maasai Mara, og dermed kan
den årlige migration af af 1.500.000 gruer og 250.000 zebraer også ses her. Parken er verdenskendt for sine
mange dyr, og der er rig mulighed for at spotte the big five og mange, mange andre dyr.

5. Bwindi Impenetrable National Park, Uganda
Bwindi nationalpark er blandt Afrikas mest mangfoldige skove. Her lever 120 arter af pattedyr, men mest af
alt er Bwindi kendt for sine mange bjerggorillaer. Her bor nemlig ca. 340 bjerggorillaer, og det er ca.
halvdelen i verden. Man kan kunne komme til Bwindi til fods, så safarien og observationen af gorillaerne
forgår altså også til fods

6. Mole National Park, Ghana
Mole nationalpark er Ghanas største nationalpark. Her bor der massere af dyr. Her kan du bl.a. spotte en
masse forskellige abearter, og hvis du er heldig, findes der også løver og leoparder i parken

7. Etosha National Park, Namibia
Namibia er et meget alsidigt land, og det samme er dyrelivet også. Her findes alle de store og kendte dyr,
og elefanterne her er blandt verdens største pga. vitaminerne i jorden. Kom i Namibias sommerperiode, hvor
der er regntid, og oplev hvordan området forvandles til en grøn oase, og se dyrene strømme til
vandhullerne.

8. Lake Nakuru, Kenya
Lake Nakuru er en af Kenyas største og mest kendte søer og dertilhørende nationalpark. Kom i januar og
februar, hvor søen farves lyserød af 1.000.000 flamingoer, som bestemt er et syn værd

9. Lake Manyara, Tanzania
Lake Manyara nationalparken er mest af alt kendt som en “starterpark”, hvor man begynder sin safarirejse.
Her er alt, hvad en god safari skal indeholde; massere af dyr og en smuk, smuk natur. I søen er der rig
mulighed for at se flamingoer og andre fugle, men også større dyr som flodheste, gnuer, elefanter og andre
pattedyr, kan også ses her.

10. Amboseli National Park, Kenya
Amboseli nationalpark er, efter Maasai Mara og Lake Nakuru nationalparker, den mest kendte i Kenya. Mest
af alt er Amboseli kendt som det sted i verden, hvor man kan komme tættest på de fritgående elefanter. Her
er der også rig mulighed for at spotte de fleste af de større pattedyr.

Billedet er taget lige uden for Serengeti, hvor vi pludselig stødte på en fuldvoksen hanløven, som i al sin pragt poserede for kameraet

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At være på højskole og frivillig gennem Mellemfolkeligt Samvirke