Vendres, Frankrig

Barcelona, Spanien

17127286_318186918651396_2203003367385464832_nSå er vi efter fire timers kørsel kommet til Barcelona fredag aften. Vi havde lidt problemer med at finde en campingplads, da de to første vi prøvede var fuldt booket, men tredje gang var lykkens gang, og vi bor nu på Camping Barcelona. I går lørdag stod vi tidligt og tog en shuttle bus ind til Barcelona. Her købte vi metrokort, og så rejste vi ellers rundt i Barcelona; først til Sagrada Familla kirken. Kirken er en kæmpestor bygning inde midt i Barcelona, og den har været under konstruktion i 200 år og er endnu ikke færdigbygget. Man kunne tydligt se, at konstruktionen stadig var i gang, da der var kran osv ved den. Efterfølgende tog vi metroen hen til Park Güell, som er en smuk park beliggende centralt i byen. Vi skulle gå et godt stykke op ad bakke, så vi var godt smadrede da vi nåede parken på toppen, for solen stod højt på himlen, så der var vanvittig varmt. Her stod, meget passende, en flok indere klar til at sælge os en flaske vand til 1 euro. Jeg tror, de solgte godt til alle os glohede turister. Desværre var billetterne til muserne udsolgte, så vi kunne desværre kun se parken udefra, men udsigten med panoramaview udover byen og havet var hele den lange gåtur værd. Derefter tog vi metroen tilbage til centrum, hvor vi brugte de sidste timer af dagen på at slentre op og ned ad Ramblaen. Vi endte med at spise aftensmad på en tapasbar, hvor vi fik serveret en stor platte med lækre specialiteter. Det var bestemt en god oplevelse.

I dag har vi været inde og se Barcelona stadion og dertilhørende museum. Det var en kæmpe oplevelse, for vi kom rundt og så hele stadion på alle niveauer, samt museet, hvor pokaler, trøjer og et utal af billeder var udstillet. Hertil aften har vi været et smut på stranden. Vandet var simpelthen så lunt, så det var en fryd at være under.

I morgen siger vi farvel til Barcelona og sydens sol og varme, når vi begynder den 2000 km lange rejse mod Danmark. Det skal nok blive godt, at komme hjem oven på endnu en fantastisk sommerferie med familien

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vendres, Frankrig