Sol, strand, Zanzibar

Vendres, Frankrig

19955589_157565351456244_8596455507701530624_nSå er der ikke andet end et par dage til, at vi forlader denne fantastiske campingplads, Domaine de la Yole her i byen Vendres i det sydøstlige Frankrig. Vi har haft en FANTASTISK ferie på godt 14 dage. Ferien har i allerhøjeste grad stået i afslapningens tegn. Vi har sovet længe (jeg i mit eget lille telt), og ellers har vi langt de fleste dage daset den af ved poolen eller på stranden. Området her er rigtig hyggeligt. Det ligger helt ud til havet, og består af den lille by Vendres samt et par omkringliggende byer. Om aftenen har vi et par gange været ved nabobyerne Valras og Cabane de Flerury, hvor vi har spist en is og nyt området. En af de første dage var vi også på det lokale marked i Valras, hvor vi både fik oliven, tapanade og minipølser – MUMS. For et par dage siden tog vi turen til Carcasonne, hvor vi så den den kæmpestore middelalderborg med dertilhørende landsby. Det var sindssygt spændende at gå rundt i de over 2000 år gamle bygninger, hvor det var tydeligt, at håndværket havde været i orden. Ellers fik vi os “une crepe au nutella” ude i byen, og vi vandrede gaderne tynde og fik kigget på de mange hyggelige butikker.

I overmorgen siger vi farvel og tak til campingpladsen, for ellers at drage de kun 300 km, der er til Barcelona. Mor, far og Sofie har aldrig været i byen, så det skal nok blive godt at vise byen frem for dem

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sol, strand, Zanzibar