Hjemme i Tanzania

Efter et par hyggelige dage i Arusha, var det i søndags tid til at tage ud til vores familier. Nora og jeg tog en bus, og efter en god times kørsel ankom vi til Moshi. Vi ringede efter vores værtsfar Edward (kaldet Teacher), som efter få minutter kom i sin store bil og hentede os i sin store bil og kørte os hjem. Vi bor i en lille by udenfor Moshi kaldet Pasua, og det er også her børnehjemmet ligger. Området er forholdvis fattigt med små faldefærdige hytter og butikker, men der er også en del større huse, som f.eks. det vi bor i, som har have og det hele. Det hele er så indhegnet af en kæmpestor mur og med en stor port. Inde i haven sad en masse børn og var i gang med at spille kort. Huset vi bor i er fuld af børn. Teacher og hans kone Dativa har selv to børn; datteren Sivera på 14 og sønnen Jim på 11. De går begge på boarding school, og bor derfor ikke hjemme, men pga. juleferien, som her er en god måned, var de stadig hjemme. Udover deres egne børn, bor Teachers nevø Edward på 14 her også (går dog også på boarding school), samt tre børnehjems, som de har adopteret: Delphina på 11, Tyson på 7 og Innocent på 5. Derudover kommer der hver weekend tre børn fra børnehjemmet og bor her, så der var virkelig fuldt hus da vi ankom. Vi blev vist rundt i huset, som er ret stort og (forholdsvis) pænt indrettet. Det er tydeligt, at de har lidt penge, for der er mange møbler, fladskærms-tv og så har huset en house keeper, som de kalder Sister, som står for alt det pragtiske og madlavningen i huset. Nora og jeg har fået vores eget værelse. Af Afrikanske standarder er det ret stort; vi har en (lille) dobbeltseng, et bor og en ventilater i loftet. Det bedste af det hele er, at vi har vores eget badeværelse med et rigtigt toilet (!!!) og bad – vildt luksus! Opbevaring er der intet af på værelset, så vi har smidt vores ting på gulvet og på bordet, så der er vildt rodet men ret hyggeligt. Familien er virkelig sød – specielt børnene. Dem hygger vi os ret godt med.
Mandag havde vi første dag på børnehjemmet. Efter en gang morgenmad fuldte Teacher os derhen. Det ligger kun ca. fem minutters gang fra vores hus. Børnehjemmet er ret stort; vi fik at vide at der bor mere en tres børn der – vist nok i alderen ca. 2-18. Selve hjemmet er i ret fin stand og heldigvis ikke så fattigt som man kunne have frygtet. Ungernes tøj er selvfølgelig slidt og beskidt, men de har meget af det og legetøj og andet underholdning har de også en del af. Da der i hele sidste uge stadig var juleferie, er alle børnene bare hjemme på hjemmet og leger. Udover os er der en del andre volontører på hjemmet; en amerikaner som vist nok har en måned tilbage, to svenskere som kun skal være her i tre uger i alt, et par tyske piger, som vi dog kun så den første dag, samt tog danskere, som også rejser med MS, men som kun har en uge tilbage. Pga. det hele har der ikke været så meget at lave den sidste uge, men på mandag, starter de store i skole, og så skulle der gerne være mere for os at lave, og også nu hvor vi bliver en del færre volontører. Ungerne er vildt søde, og stedet er godt, så er ret fortøstningsfuld omkring det hele, og er sikker på, at det nok skal blive nogle gode måneder.
Tirsdag var Nora og jeg taget til byen efter arbejde, for at handle lidt ind. Da vi kom tilbage, fortalte Edward os, at der var kommet en dansker mere. Vi var et stort spørgsmålstegn, og det mente vi ikke kunne passe, men inde i huset sad ganske rigtigt en dansk pige. Vi hilste på hende, Mikela hedder hun og er 19. Hun fortalte at hun gennem en veninde, som tidligere havde boet og arbejdet her, havde fået kontakt med Teacher og havde fået arrangeret at hun kunne komme og være volontør og bo her i to måneder. Det var vildt mærkeligt, for Nora og jeg havde jo regnet med, at det kun skulle være os to, men hun virker ret flink, så det skal nok gå. Det viste sig dog ret hurtigt, at hun ikke lige var typen til det her: kulturchoket for hende var kæmpe stort, og hun er lidt OCD-agtig med bakterier og insekter, så hun græd i flere dage og ville hjem. Hun er nu i fuld gang med at undersøge mulighederne for at komme væk herfra. Hun snakker om at rejse til Australien i stedet for, hvor hele hendes fars familie bor. Hun vil derfor korte hendes ophold her ned til max en måned, for hun vil lige nå at komme med os på safari inden hun tager væk. Så det bliver alligevel kun Nora og jeg det meste af tiden.
I skrivende stund sidder vi på en cafe i Moshi og spiser og spiser morgenmad. Vilde og Amalie, som kun bor en time herfra er kommet på besøg, så vi hygger os helt vildt.