Børnehjemmet

Tur til Lake Victoria

img_0920

Hverdagen er helt klart sat ind, så Nora og jeg blev enige om, at det var ved at være tid til at komme ud og opleve noget nyt. Jeg satte mig derfor ned lørdag med min guidebøger, og gik i gang med at undersøge mulighederne for en lille tur. Jeg kiggede min rejseguides igennem, og vi besluttede os for, at vi gerne ville besøge Victoriasøen. Derfor bookede vi et hotel i byen Mwanza, købte busbilletter, og så var det ellers afsted tidligt mandag morgen. Busturen tog 12 timer, men jeg kunne heldigvis sove det meste af vejen, og da vi ankom, fik vi en taxa til at køre os hen på hotellet
Dagen efter besluttede vi, at det var tid til at tage på sightseeing i byen. Vi fik en taxa til at køre os hen til en gade der hedder “Temple Street”. Sov navnet hentyder, er det en gade med en masse templer – både sikh og hindu. Vi var inde i et hindutempel. Det var rigtig stort og flot, og med en masse små altre hvor man kunne tilbede de forskellige guder. Det var vildt hyggeligt at se det, for kom jo til at mindes min dejlige tur til Indien 🙂
Efterfølgende besøgte vi et masai marked. Her var en masse boder, hvor masaierne solgte smykker og andet, som de selv havde lavet. Det var vildt sjovt at se masaierne, for de var traditionelt klædt med mange smykker, og så har de jo de der kæmpestore huller i ørerne. På et tidspunkt mens vi gik rundt, kom vi forbi en frisørsallon. Her besluttede vi os for at gå ind, for at få lavet fletninger i vores hår.Vi fik begge et flettet side cut, så det var ret sjovt.
Da vi havde gået rundt i byen i nogle timer, var det ved at være tid til frokost. Vi fandt den hyggeligste kinesiske restaurant, som er belliggende helt ned til vandet. Der var den smukkeste udsigt, og bedst af alt: fri internet, juhuuuu! 🙂
Efter maden gik vi en tur langs kysten. Byen er kendt som “city of rocks” fordi der er en masse kæmpestore sten rundt omkring i byen – og nede ved vandet lå der også en del, og dem skulle vi da ud at klatre på. Som den sidste aktivitet denne dag, tog vi hen og besøgte et kæmpestort overdækket marked. Her kunne man købe alt mellem himmel og jord, og det var et stort kaos. Vi fik begge købt nye kangaer (stort stykke stof brugt som nederdel/kjole), så vi forhåbentlig kan virke lidt lokale og adskille os fra turisterne.
Den efterfølgende dag, havde vi besluttet os for, at vi gerne ville ud og besøge en ø der hedder Ukerewe. Vi stod derfor meget tidligt op, og kørte ned til havnen, hor vi købte billetter til færgen. Efter laaaang tids venten (vi er vel i Afrika) sejlede færgen omsider. Det var en lille, primitiv færge, og turen tog 3(!) timer! Da vi omsider ankom blev vi mødt af den hyggeligste lille by. Her legede vi cykler, og tog ellers afsted på eventyr. Vi havde desværre kun halvanden times tid på øen før færgen tilbage sejlede, men den tid vi havde var fantastisk!! Vi var de absolut eneste hvide på øen, så vi fik ret meget opmærksomhed fra folk, når vi cyklede rundt. Øen var vildt frodig og smuk, og der lå de hyggeliste huse rundt omkring. Folk var glade og hilste på os – de var sikkert ikke vandt til at se turister der. Nora og jeg blev ret hurtigt enige om, at vi godt kunne have brugt en uge på øen, men det var jo desværre nødvendigt at sejle tilbage, for vi havde busbilletter hjem til Moshi klokken seks næste morgen. Vi sejlede den lange vej tilbage til fastlandet, og tog hen på samme restaurant som dagen forinden, og her fik jeg skypet hjem. Efterfølgende var det tilbage til hotellet, og morgenen efter tog vi hjem til Moshi. Vi havde haft en fantastisk tur, men det var nu også rart at være hjemme igen 🙂

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Børnehjemmet