Barcelona, Spanien

7 tips til at spare op til rejser

blog-1

Der er ingen tvivl om, at det at spare penge sammen er ufatteligt hårdt. Det kan til tider virke uoverskueligt overhovedet at komme i gang med at spare op, og så virker drømmerejsen uendelig langt væk. Jeg vil nu give dig mine tips til, hvordan jeg sparer penge sammen til at rejse. Det bliver lidt teknisk, men jeg vil forsøge at gøre det så simpelt som muligt.

Hvis du skal prøve at regne ud, hvor meget du kan smide til side hver måned, kan du regne ud, at de opsparede penge udgør indtægter minus udgifter. Altså: når du har tjent en bunke penge, og du har betalt alle dine regninger og købt de ting du måtte have brug for, er de penge, du har tilbage, dem, du kan spare op af. Den måde du bedst optimerer de antal kroner, du hver måned ligger til side, er ved enten ved at øge dine indtægter eller minimere dine udgifter. Eller optimalt begge dele

1. Vælg din destination med omhu:
Nogle landes valuta er mindre værd end den danske krone. Det gælder bl.a. Indien, hvor jeg var i 2014. I skrivende stund kan du få ca. 10 indiske rupees for én krone. Det betyder altså, at rupees er mindre værd en kroner, og dermed vil priserne i Indien ofte være billigere.
Her er nogle forslag til lande, du kan besøge, hvor valutaen er billig: Kenya, Tanzania, Indien, Sri Lanka, Cambodja, Ukraine, Bolivia, Guatemala

2. Køb din flybillet hurtigt:
Okay, det kan virke skræmmende at bestille en flybillet, for det er uden tvivl din største rejseudgift. Men det kan dog være en fordel at booke tidligt, da priserne ofte stiger, når du kommer tættere på afrejsedatoen. Derudover har jeg også erfaret, at en tidlig bestilt flybillet er en motivationsfaktor til at arbejde ekstra hårdere på at få sparet penge sammen, for nu har du besluttet, at du skal af sted

3. Lav et mood board
Lav et mood board med billeder fra din valgte destination. Det gør det mere virkeligt, at du rent faktisk skal af sted, og det virker som motivation til spare mere sammen

4. Arbejd mere:
Den indlysende måde at spare flere penge op på, er ved at arbejde mere. Undersøg dine muligheder for at tage ekstra vagter på dit arbejde, eller få dig et deltidsjob ved siden af dit primære job eller dit studie. Hvis du eksempelvis ved, at du har fri hver lørdag og søndag, kunne du overveje at få et rengøringsjob på omkring 5-8 timer i weekenden. På den måde får du tjent lidt ekstra sammen, uden du gaber over for meget ved aldrig at have fri

5. Minimer dine udgifter:
Det kan virke uoverskueligt, men med nogle få simple tricks kan du nemt spare nogle ekstra kroner sammen. Forsikringer er noget du nemt kan komme til at
spare penge på. Ring rundt til de forskellige forsikringsselskaber og hør, hvad de kan tilbyde, og vælg så den billigste. Dette gælder også eksempelvis din telefon

6. Hold en forfest inden du tager i byen:
På den måde kan du købe din alkohol i dit lokale supermarked fremfor i byen og på den måde spare penge

7. Lav en pengekrukke
Her kommer mit favorittip, som går ud på at lave en pengekrukke. Den måde jeg gør det på, er ved at undersøge, hvor mange penge jeg bruger om måneden på mad, tøj, medicin osv. Det beløb hæver jeg i kontanter, og bruger så kun disse penge, når jeg er ude at handle. Når måneden så er omme, propper jeg de kroner, jeg har tilbage i krukken. Her gælder der mange begge små, for med bare lidt af gangen, kan man hurtigt komme op i et større beløb. Jeg har endda gjort det til en leg for mig selv, at bruge så få penge som muligt i løbet af måneden, så jeg har flere kroner at smide i krukken sidst på måneden.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Barcelona, Spanien