Top 10 safariparker i Afrika

Afsted igen

img_0681

Så sidder jeg omsider på flyet mod Nice. Det har været en rimelig turbulent formiddag, som startede klokken 4.30 i morges. Turen mod Billund Lufthavn gik fint – det er jo begrænset hvor meget trafik der er så tidligt. Men jeg kom frem, fik tjekket ind, og kom, efter noget besvær, også i gennem security og fandt gaten lige nøjagtig i tide, så jeg kom ombord på flyet. Men lige så heldig var jeg ikke i Frankfurt, for flyet var forsinket, og gaten lå langt væk, og da jeg omsider nåede frem, fik jeg at vide at gaten var lukket, og at det næste fly først ville flyve klokken 12.40. Nå, jeg fik ombooket min billet, og måtte så sidde og få tiden til at gå i de fire timer, jeg havde, og jeg måtte lige ringe til mine bedsteforældre og fortælle, at jeg altså først kom på den anden side af klokken 14.00. Det lykkedes heldigvis at komme ombord på flyet klokken 12.40, og i skrivende stund sidder jeg og ventet på, at flyet lander i Nice. Denne gang har jeg kun håndbagage med, og det hele er pakket i en kuffert og en håndtaske. Så må jeg vaske en gang eller to dernede.

De næste 16 dage, skal den stå på afslapning og forkælelse fra mine bedsteforældre. Vi skal i første omgang dase ved vandet i Bormes-les-mimosas, hvorefter vi kører ind i landet til landsbyen Cotignac. Flyet lander nu, og jeg poster indlægget, når jeg er kommet godt ned på jorden igen.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Top 10 safariparker i Afrika